Siguenos
iBookstore
Android app on Google Play
Like Us
Un programa de
Radio ‘Den Røde Dværg’ sender hele døgnet rundt
25 de April de 2016, Copenhagen

Røde dværge, soludbrud, radio, nordlys, aurora

Har du hørt om soludbrud? Et soludbrud er en gigantisk eksplosion på overfladen af Solen. Udbruddet sender milliarder af partikler ud i rummet. Når disse partikler når Jorden, danner de det smukke nord- og sydlys (aurora). Men partiklerne kan også forstyrre radiokommunikation eller skade elektriske kraftværker og satellitter.

Man ville umiddelbart forvente, at en lille dværgstjerne har mindre energi end større stjerner, som vores egen sol, men ALMA teleskoperne har fundet voldsomt kraftige udbrud på en rød dværgstjerne, der vejer 10 gange mindre end Solen. Under udbruddene skyder den røde dværg kraftige radiobølger ud, som har 10.000 (titusinde) gange mere energi end radiobølgerne fra vores egen sol.

Radiobølger dannes af partikler, der bevæger sig utroligt hurtigt. Der findes kun en måde, hvorpå denne lille røde dværg kan danne så energirige radiobølger: kæmpe udbrud bliver skudt ud af stjernens overflade hele tiden, ligesom det sker med Solen!

Mange røde dværgstjerner har planeter, men vi må håbe, at denne her ikke har. Liv på en planet kredsende om denne stjerne, ville hurtigt blive udryddet af de store mængder dødelig stråling.


Cool Fact

Røde dværge er røde, fordi de ikke er lige så varme som andre stjerner. Forestil dig en gasflamme: ved toppen af flammen, hvor der er koldest, gløder den rød, mens flammen er blå nær bunden, hvor der er varmest.

Oversat til dansk af Emil Fosgaard Lund. Redigeret af Christian Eistrup.

Share:

More news
14 September 2020
10 September 2020
3 September 2020

Fotografías

Las enanas rojas emiten toda la noche y todo el día
Las enanas rojas emiten toda la noche y todo el día

Printer-friendly

PDF File
1,1 MB